· VELKOMMEN

· ENERGI

· ASTRONOMI

· ? - 1601

· 1602 - 1641

· 1642 - 1670

· 1671 - 1925

· 1925 - i dag

Antikken

De gamle grækere forstillede sig at jorden var omgivet af en gigantisk halvkugle, hvorpå himmellegemerne befandt sig. De tog himmelkuglen bogstaveligt og mente, at stjernerne og planeterne var prikker af lys. Deres verdensbillede var geocentrisk(jordcentrerede), og det opførte sig som en globus, der foretog en omdrejning pr. døgn. De opdelte deres univers i forskellige sfære(kugleskaler), hvori de placerede himmellegemer, som fx solen, Mars og månen, der ikke opførte sig som de andre lysende prikker. De forestillede sig også, at bag denne gigantiske halvkugle (fiksstjernesfæren) var guds bolig. For gærkerne virkede det oplagt, at det var jorden, der var ubevægelig pågrund af dens store masse. Ulempen ved den ubevægelige jord var at så måtte universet rotere. For at omgå problemet med de store masser i bevægelse havde Aristoteles postuleret at himlen bestod at et "femte element", undertiden kaldt kvintessensen, udover de fire normale(vand, ild, luft og jord). I dette system tilføjede han så et antal sfærer præcis 55, hvori hvert himmellegeme kunne fortage uafhængige bevægelser af hinanden.

Antikkens verdensbillede (Kilde: Fysikkens verden 1)

Det astronomiske instrument, som grækerne havde til rådighed, var deres øjne. Denne fabelagtige lysdetektor er følsomt overfor elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem 400 og 700 nanometer(en nanometer er en milliarddel meter). Denne stråling kaldes i dagligtale for lys, og de forskellige bølgelængder medfører de forskellige farvenuancer vi ser. Hvis vi har lys med en bølgelængde på 400nm er det violet, og hvis vi bevæger os ned til lys med endnu mindre bølgelængder, kommer vi ned i det ultra violette spektrum. Hvis vi tilgengæld har lys med en bølgelængde på 700nm, er det rødt, og hvis vi herfra bevæger os opad, kommer vi op i det infrarøde spektrum(varmestråling). Det er så heldigt med jordens atmosfære, at den lige præcis lader lys i det farvespektrum, som vi kan se passere, og da jorden ikke er overskyet hele tiden, som fx på Venus medfører dette, at øjet er et glimrende instrument til astronomiske observationer.

Claudios Ptolemaios
Dette verdens billede blev af den græske astronom Claudios Ptolemaios omkring 150 e.Kr. præciseret til en astronomisk/matematisk model i hans værk Almagest. Dette var frem til 1543 opfattet som værket, der opsummerede al eksisterende astronomisk viden.

Nicolaus Copernicus
I 1543 udgav Nicolaus Copernicus sit værk Om himmellegemernes omløb som proklamerede, at jorden kun var en planet, som de fem andre som kredsede omkring solen. Dette var dødsstødet for det jordcentrede univers. Det nye heliocentriske verdensbillede var dog ikke uden problemer, fordi man regnede med at planeterne kredsede omkring solen i cirkler og ikke som i dag i ellipser. Dette medførte at man måtte gribe til utraditionelle midler, såsom excentrisk placerede himmellegemer osv.

Tycho Brahe
En af de sidste astronomer som forsvarede det jordcentrede univers, var danskeren Tycho Brahe med hans tychoniske system, som har jorden som centrum og solen og månen kredsende om sig, mens de andre planeter kredser omkring solen. Han havde en masse gode argumenter for denne opbygning, men i et af argumenterne indgik bl.a. en alt for lille værdi for stjernernes typiske afstand. Tycho Brahe var med til at opfinde flere forskellige sigte instrumenter, som på dette tidspunkt var det eneste hjælpemiddel til astronomiske observationer. Med Tycho Brahes død i 1601 er den klassiske, antikke, astronomi afsluttet.

Videre til næste side