· VELKOMMEN

· ENERGI

· ASTRONOMI

· ? - 1601

· 1602 - 1641

· 1642 - 1670

· 1671 - 1925

· 1925 - i dag

Galileo Galilei
I 1608 skete der endnu en ting, der ændrede radikalt på astronomiens verdensbillede, nemlig teleskopets opfindelse. Det var en optiker ved navn Hans Lippershey fra Holland, der stod for denne opfindelse. Det var nu sådan, at den berømte fysiker Galileo Galilei fik fremskaffet sig et eksemplar af denne nymodens opfindelse. Han fremhævede for dogen i Venedig, hvor vigtig denne opfindelse ville være for krigsførelse, både til lands og til vands. Som belønning for dette blev Galilei ansat på livstid ved universitetet i Padua. Galilei havde egentlig ikke tænk sig at udnytte teleskopet til krigsførelse men derimod at bruge det til astronomiske observationer.

På dette tidspunkt rådede han over et teleskop med 36 ganges forstørrelse, som han selv havde måtte forbedre for at det kunne anbringes i en stabil opstilling. Men da dette var opnået, og han endelig fik rettet hans kikkert mod månen, mødte der ham et mærkeligt syn. For månen var jo ujævn med dale og bjerge som på jorden. Der var faktisk noget velkendt over den. Han så at der slet ikke var noget kvintessens(det luftige femteelement) over den. I løbet af 1609-1610 gjorde han mange nye opdagelser. Han opdagede fx Jupiters måner og så at mælkevejens bånd lod sig skille i enkelte stjerner. Alt dette tydede på, at jorden ikke var centrum for al bevægelse, men at den kun var en meget lille brik i et kæmpe univers.

Johannes Kepler
Galilei var meget påpasselig med at andre af hans konkurrenter ikke fik fat i hans nyerhvervede instrument. Deriblandt var Johannes Kepler, der havde været Tycho Brahes elev og som nu havde overtaget hans uvurderlige materialer, som bestod af årtiers observationer af stjerner og planeter. Han gik nu i gang med at analysere disse data, men herudfra fik han nogle helt andre resultater end Tycho Brahe havde gjort. Disse tydede på et heliocentrisk system. Dette førte til, at han opstillede tre love: 1. Planeternes baner er ellipser med solen i det ene brændpunkt. 2. Forbindelseslinien fra solen til en planet passerer i løbet af lige lange tidsrum hen over lige store arealer. 3. Kvadraterne på planeternes omløbstider er proportionale med deres storakser i tredjepotens. Disse resultater, som han havde opnået helt uden at bruge et teleskop, gjorde at ham og Galileo kom i gensidigt beundringsforhold til hinanden, hvor Galileo blev den varmeste fortaler for den keplerske variant af det kopernikanske verdensbillede. Men det var dog ikke alle i samfundet, der var glade for disse nye tanker, så i 1633 blev Galileo under trusler af tortur nødsaget til at afsværge sig denne lære.

Videre til næste side