· VELKOMMEN

· ENERGI

· ASTRONOMI

· ? - 1601

· 1602 - 1641

· 1642 - 1670

· 1671 - 1925

· 1925 - i dag

Isaac Newton
I 1642 blev Isaac Newton født, han er efter manges mening den største naturvidenskabsmand nogensinde. Han lagde egenhændigt grundlaget for den mekaniske fysik. Han formulerede sine berømte bevægelseslove og opstillede loven om almindelig massetiltrækning. Via denne gravitationslov kunne han nu give en forklaring på, hvorfor månen cirkulerede om jorden. Han udregnede simpelthen den massetiltrækning som jorden udøver på månen og fandt ud af, at denne var nok til at få månen til at cirkulere om jorden. Dens cirkelbane om jorden er et tilfælde af Keplers 1. Lov, som kan opretholdes i milliarder af år.

Via Newtons bevægelseslove og gravitationslove kunne man nu få en helt nu forståelse af vores solsystems dynamik. Newton kunne via sine egne love udlede Keplers love ved at bruge en helt ny matematiks disciplin, som han havde opfundet til lejligheden, nemlig differential- og integraleregningen.

Heliocentriske bevis
Noget egentligt astronomisk bevis for at jorden cirkulerede om solen havde man endnu ikke opnået. For hvis jorden cirkulerede omkring solen skulle man kunne konstatere en eventuel lille positionsændring i forhold til fiksstjernerne, udløst af de 300 millioner kilometer, der er mellem to diametralt modsatte punkter i jordens bane omkring solen. Fordi det tog flere århundrede at udvikle så fine teleskoper at de kunne måle denne ændring var det først i 1838, at den endelige blev bevist. Her målte Friedrich Wilhelm Bessel nemlig parallelaksen for stjernen 61 cygni i stjernebilledet Svanen. En stjernes parallakse er forholdet mellem stjernes afstand og jordbanediameteren. Han målte en værdi på 0,7 buesekund, som svarer til en afstand til stjernen på 9,3lysår(I dag måles afstanden til 11,2 lysår).

De målte afstande kom helt bag på folk. Man havde ikke forestillet, at der kunne være så store afstande i universet. Hvis vi til dagligt skal bedømme afstanden til en ting ser vi på dets relative størrelse. Denne metode kan dog ikke bruges på stjerner. Men man kan dog tilgengæld se på den relative lysstyrke, hvis man forudsætter at alle stjerner udsender den samme lysstyrke. Denne metode giver ikke en præcis værdi for afstanden, man den kan dog være med til at give et fingerpeg om den faktiske afstand. Det var præcis denne metode William Herschel brugte til at danne sig et overblik over vores galakse. Han kom frem til at vores galakse var en ellipse formet hob af stjerner. På dette tidspunkt bestod universet, kun af en eneste ø af stjerner, nemlig vores galakse.

Videre til næste side