· VELKOMMEN

· ENERGI

· ASTRONOMI

· ? - 1601

· 1602 - 1641

· 1642 - 1670

· 1671 - 1925

· 1925 - i dag

  Findes der andre galakser

Edwin Powell Hubble
Der skulle kun gå fem år igen før universet igen blev udvidet. Denne gang var det af den amerikanske astronom Edwin Powell Hubble, han besad på dette tidspunkt det ypperste teleskop, nemlig det nyindviede Hooker-teleskop med en spejldiameter på 2,5meter. Han brugte dette til fotografiske optagelser af andromedatågen, som han havde sat sig for at bevise var en selvstændig galakse. Det han ville var at skille tågen op i enkelte stjerner, så derfor søgte han i kanten af tågen. Problemet var, at han ikke kunne kende forskel på stjerner fra vores mælkevej og andromedatågen. Men i 1923 lykkedes det endeligt, han fandt en stjerne, som ganske tilfældigt var en cepheide. Derfor kunne han bestemme afstanden, og han bestemte denne til omkring 900000 lysår(Den moderne bestemmelse siger 2,5millioner lysår). Andromedatågen var altså en selvstændigt stjernesystem sammen med tusinder af andre lignede tåger man havde observeret.

Han gik nu i gang med at klassificere de enkelte tåger, men fandt hurtigt ud af at disse kunne opdeles i ganske få typer galakser. Ved hjælp af spektroskopi konkluderede han, at alle galakser undtagen de nærmeste var på vej væk fra jorden. Om galaksernes bevægelse fandt han ud af at der galt en simpel lovmæssighed, at jo større afstand til galaksen des større hastighed. Det han brugte til at finde ud af dette var himmellegemernes rødforskydning.

Rødforskydning
Rødforskydningen fremkommer via det fænomen, som kaldes dopplereffekt. Det er, det man oplever, når man fx bliver passeret af en ambulance. Man kan simpelthen høre at sirenernes lyd bliver forrykket mod et lavere toneleje, mens den passerer. Virkningen skyldes, at lydbølgerne inden passagen "presses sammen" og efter passagen "strækkes ud" og længere bølgelængde svarer netop til lavere toneleje. Det samme gælder for himmelens lys, det bliver også forrykket mod lavere bølgelængder, som svarer til, at det bliver forrykket mod rødt.

Hvis man kender rødforskydning, kan man simpelthen finde hastigheden af det legeme man måler på fordi den procentvise forskydning svarer til den samme procentdel af lyset hastighed. Dette opstillede Hubble i en lov, som siger følgende: at for hver 15 km/sek. er afstanden 1 million lysår større. Det skal med det samme siges at værdien på 15 km/sek. er en af kosmologiens mest debatterede størrelser. (Hubble konstanten).

For at forklare, at alle galakserne var på vej væk fra hinanden, forstillede han sig universets start som en galakseeksplosion. Hubbles data sagde imidlertidig, at universet kun var et par milliarder år gammelt, selv om man viste at jorden var mindst 3 milliarder år gammel. Dette problem løste man ved at revidere universets afstandsskala, ved at eliminere forskellige fejlkilder.

Vil du gerne læse mere om astronomi eller hører noget om det moderne verdensbillede så klik her

Tilbage til emnesiden