· VELKOMMEN

· ASTRONOMI

· ENERGI

· BIOENEGIi

· GEOENERGI

· VANDENERGI

· VINDENERGI

· SOLENERGI

· FISSION

· FUSION

Vandenergi

Tradionel vandkrafts udnyttelse
Ved et tradionelt vandkraftværk udnyttes energien ved at vand ledes igennem en turbine og derved laver strøm. Jo højere faldet er før turbinen desto mere energi bliver der produceret. I lande som Island, Grønland og Canada bliver langt fra alle gode muligheder for at producere vandkraft udnyttet. Så der er rig mulighed for at udvide produktionen. Vandenergi er både miljø rigtig og billig.

Vandkraft fra havet
70% af jorden overflade er dækket af vand, som vejer 800 gange mere end luft. Dvs. at der er en større energitæthed i vand end i luft. Derfor er der et meget større potentiale i at udnytte bølgeenergi end vindenergi. Det eneste problem med bølgeenergi er at det er en lavfrekvent og pulserende energi, der for at kunne udnyttes ordentligt, skal ændres til en jævn og hurtig bevægelse. Der er gjort mange forsøg på at løse dette problem og nogle har været bedre end andre. Og selv om en konstruktion løser dette problem, skal den også garderes overfor fx orkaner og andet uvejr, som indtil dato har smadret mange forsøg på at udnytte vandenergi.

Bølgehøvlen
Bølgehøvlen er en kileformet flydende konstruktion der er forankret til et fundament på havbunden. På denne måde vil selve konstruktionen altid komme til at stille sig med indtaget lige mod bølgerne. Fordi den er flydende er den upåvirkelig overfor flod og ebbe. Men for at virke optimalt skal den helst ligge stille. Derfor er der påmonteret en stor vandret plade, som gør at der skal flytte mange 100 tons vand før den flytter sig op eller ned.

Det er en konstruktion uden bevægelige dele, hvor vandet selv skyller ind og skaber en hurtig og jævn bevægelse. Konstruktionen består bl.a. af en samling tragte, der får vandets hastighed til at stige inden vandet presses videre ind i bagkanten af et rør i hele dets længde. Dette sætter vandet i en kraftig rotation, hvorved hele vandmassen kommer til at virke som et stort svinghjul. Den store vandmasse i røret er i stand til at fortsætte sin rotation i bølgedale og selv efter 2 - 3 udeblivende bølger. Udløbet efter turbinen sker i et delvist luftfyldt difusertårn - et tårn, hvor der kun er hul i bunden. Dette bevirker, at det udstrømmende vand ikke påvirkes af bølgerne og de forskellige tryk som ville give et ujævnt udløb og dermed en ujævn belastning på turbinen.

Bølgehøvlen udnytter både bevægelses og beliggenhedsenergien. Det er to kræfter, der kan lægges sammen. Ingen andre bølgemaskiner udnytter den omformede slagkrafts energi direkte på turbinen. I Bølgehøvlen udnyttes to hovedprincipper for at opnå den hurtige og jævne bevægelse.

1) Bernouillis princip: Når en væske i bevægelse går fra et større rumfang til et mindre øges hastigheden (det er det vi ser, når vi klemmer en haveslange sammen ved udløbet - vandstrålen rækker længere).

2) En roterende masse virker som et svinghjul (det er det vi ser, når vi rører hurtig rundt i kaffekoppen - når vi trækker teskeen op, fortsætter væsken sin bevægelse rundt et stykke tid).

Hele indtaget, der er de langstrakte tragte, og selve opsamlingsrørene er som nævnt skråt placerede (kileformen), til hver sin side, i forhold til de indkommende bølger. Det bevirker, at vandet som rammer skråt ind i røret kommer i spiralrotation mod rørets udløbsåbning.

Bølgehøvlen har to store rør fyldt med vand. Rørene har en åben langstrakt rende, bagtil, hvor vandets bevægelse fra havoverfladen går direkte ned med øget hastighed (Bernouillis princip). Dette får vandet til at rotere hurtigt i hele røret uanset om trykket ikke er lige stort på hele væskemassen i røret. Der er ikke nogle bevægelige dele inde i røret. Den store vandmasse vil selv justere sig til en jævn hastighed inden udløbet i den anden ende, hvor turbinen er placeret.

De modeller man har udviklet frem til i dag vil kunne forsyne 515 husstande om året. Dette er udregnet for en bølgehølv der er 25 meter bred og placeret ved Danmarks vestkyst. Men ved foreksempel de engelske og irske kyster har man udregnet at de vil kunne indvinde 4 gange så meget energi.

Sikkerheden ved bølgehøvlene er også meget høj. Ved orkaner og ligne. kan de neddykkes under havoverfladen og dette kan styres direkte fra land. Indgangs hullerne er også forsynet med et net så mennesker eller dyr ikke kan komme ned i indtaget.

Bølgehøvlen er et af de til dags dato bedste eksempler på måder at udnytte vandenergi. Den kan levere en rimelig billig energi og det er en stabil energi kilde der ikke forurener.

Bølgedragen
Den virker ved at vand skyller ind i et højere liggende vandreservoir over en rampe og derfra løb ned af rampen og passere en turbine som bliver drevet derved. Rampen som vandet løber på bliver stabiliseret af nogle ballast tanke, hvori indeholdet af vand og luft kan ændres så de kommer til at ligge rigtigt iforhold til bølgerne. Foran rampen går der to fangarme ud, som gør at vandet øger dets fart ind mod rampen. Disse kan klappes sammen i stromvejr for at beskytte anlægget. Dette har dog i mange tilfælde ikke været nok beskyttelse siden der er mange anlæg der er blevet ødelagt herigennem. Derfor er produktionen på de idag byggede anlæg beskeden. Men der bygges allerede på nye anlæg som med en bedre drift sikkerhed skulle kunne give en bedre produktion.